Hvordan forbinder jeg min nye Oral-B elektriske tandbørste til appen?
Hvis der er problemer med at forbinde din Oral-B elektriske tandbørste til appen, kan det være nødvendigt at opdatere til den nyeste version af Opal-B appen. Du kan opdatere til version 8.x manuelt ved at gå til Google Play Store eller iOS App Store.
Følg disse enkle trin for automatisk at forbinde din Oral-B tandbørste til appen via Bluetooth:
- Sørg for, at din enhed har Bluetooth slået til*, og at den er kompatibel med appen
- Åbn din Oral-B app
- Følg instruktionerne i appen, mens den guider dig igennem Bluetooth parrings-processen
- Sørg for, at tandbørsten er fjernet fra opladeren
- Tryk på mode- eller tænd/sluk-knappen på din elektriske tandbørste for at aktivere Bluetooth
- Fortsæt med at følge instruktionerne i appen
- Du vil modtage en bekræftelse, når tandbørsten er blevet forbundet med appen
*Din smartphone skal understøtte Bluetooth 4.0 (eller højere) for at parre med din tandbørste. Hvis du parrer en Genius X eller iOS tandbørste, skal din smartphone understøtte Bluetooth 4.2
Følg trinnene nedenfor for at forbinde eller tilføje din nye elektriske Oral-B tandbørste til den nyeste Oral-B app manuelt:
- Sørg for, at din enhed har Bluetooth slået til, og at den er kompatibel med appen
- Åbn din Oral-B app og gå til ”MERE” skærmen
- Vælg ”DIN TANDBØRSTE” i menuen
- Tryk på ”FORBIND NY TANDBØRSTE” nederst på skærmen
- Vælg ”JA”, når du bliver bedt om at forbinde din tandbørste
- Tryk på ”START” på velkomstskærmen
- Tryk på tænd/sluk-knappen på din elektriske tandbørste én gang for at aktivere Bluetooth
- Appen fortæller dig, når din elektriske tandbørste er fundet
- Du kan slukke for din elektriske tandbørste, efter den er blevet forbundet til appen
Det er muligt, at en tidligere etableret forbindelse kan blive afbrudt eller fryser. Hvis det sker, følg disse enkle fejlfindingstips:
- Sluk for Bluetooth på din smartphone og aktiver igen
- Forbindelsen skulle blive re-etableret, når det sker. Hvis ikke, så:
- Sluk din telefon fuldstændigt og genstart
- Reaktiver Bluetooth og din telefon for at forbinde
Hvis du stadig har problemer meds forbindelsen, kontakt kundeservice på 1-800-56-ORALB (1-800-566-7252) for yderligere hjælp.
Når du har parret din Oral-B genopladelige tandbørste med Oral-B appen, bliver din tandbørste genkendt af Oral-B appen, hver gang din tandbørste bliver brugt, og din app er aktiveret i nærheden.
Følg disse enkle tips, når du børster med Oral-B appen:
- Sørg for, at Bluetooth altid er aktiveret på din smartphone for at få mest ud af din app’s funktioner
- Hav din smartphone i nærheden (inden for 5 m/16 ft.), når du børster tænder
- Din smartphone skal altid være placeret sikkert på et tørt sted, når du børster
Bemærk: Du behøver ikke at ’parre’ din Oral-B tandbørste med din telefon, som du skal med visse andre Bluetooth enheder. Hvis du forsøger at gøre det, vil du blive bedt om en 4-cifret PIN-kode, og dette er ikke nødvendigt. I stedet skal du bare have Bluetooth aktiveret på telefonen og tandbørsten, åbnet appen og tændt for tandbørsten.