Batteriproblem med min elektriske tandbørste

Afhængigt af hvilken model du har, bør det tage mellem 14 og 22 timer at oplade børsten helt, og så skal den holde til mellem 5 og 12 dages børstning (ved tandbørstning to gange om dagen i 2 minutter hver gang). Hvis det ikke er det, du oplever, er der et par ting, du kan prøve.

Allerførst skal du kontrollere, at den stikkontakt, du bruger, fungerer som den skal. Hvis den for eksempel sidder på et badeværelsesskab, kan det være nødvendigt, at lyskontakten på skabet skal tændes på stikkontakten.

Du skal også sikre dig, at du ikke oplader tandbørsten på en metaloverflade. Metallet kan påvirke opladningen.

Med vores Vitality- og PRO 500-tandbørster (mærket ‘Type: 3709’ på undersiden af tandbørsten), kan det somme tider være svært at vide, om den er slukket korrekt. Hvis den sidder på opladeren, mens den er tændt, oplades den ikke korrekt. Det bedste, du kan gøre, er at sætte den på opladeren i omkring 30 minutter og så prøve at tænde den. Hvis den tænder, er det godt. Så har den været slukket korrekt under opladning. Men hvis den ikke tænder, kan det betyde, at den ikke var slukket under opladning.

Sørg for, at du oplader i så lang tid, som er anført i brugsanvisningen. For vores Vitality- og Pro 500-tandbørster er det 16 timer. For Genius-sortimentet (mærket ‘Type: 3765’ på undersiden af håndtaget), er det 14 timer. For alle andre tandbørster gælder, at de skal oplades i 22 timer.

Alle vores tandbørster med undtagelse af Vitality og PRO 500 har opladningslys. Det blinker grønt under opladning. Bemærk, at det kan tage op til 15 minutter, før den begynder at blinke, hvis tandbørstens batteri var helt tømt under børstning. Når opladningen er gennemført, holder lyset op med at blinke.

Hvis ingen af disse tips hjælper, og du stadig ikke får den fulde brugstid ud af din tandbørste, skal du benytte dig af den 2-årige fabrikationsgaranti på din Oral-B tandbørste. For at gøre det, skal du gå til vore online reparationsservice. Her vil du kunne indtaste oplysninger om dig selv og om tandbørsten, så reparation af tandbørsten kan bestilles. Derefter får du tilsendt en forudbetalt, forudadresseret pakkelabel og et trackingnummer, som du kan bruge til at holde styr på din reparation. Bemærk, at du skal have en kopi af din kvittering for at kunne arrangere dette.

Hvis du har haft tandbørsten i længere tid end to år, er den ikke dækket af garanti. Men vores servicecentre kan stadig være til hjælp. Vi anbefaler, at du kontakter dem telefonisk eller via e-mail, før du sender din tandbørste, da de vil kunne rådgive dig om, hvad der er bedst at gøre.

Hvis du har brug for mere hjælp med dette, så kontakt os ved at sende en e-mail på vores webside.

Var dette svar nyttigt?

For de bedste resultater og oplevelsen skal du downloade Oral-B-appen - tilslut din tandbørste og hold den opdateret.

HENT DEN I APP STOREHENT DEN I APP STOREHENT DEN I GOOGLE PlayHENT DEN I GOOGLE Play