HULLER OG CARIES

Huller i tænderne - hvorfor får du det, og hvordan undgår du huller i tænderne?

Hvad er huller i tænderne Behandling, tegn og symptomer article banner
DEL

Huller i tænderne, som også omtales som caries eller kaviteter, er en af de mest udbredte og vedholdende sygdomme i dag, men er også en af de mest forebyggelige. Når du indtaget visse madvarer, nedbryder bakterierne på dine tænder dem og producerer syrer, som har evnen til i alvorlig grad af beskadige din tands hårde væv. Resultatet er dannelsen af huller (kaviteter).

Hvad forårsager huller i tænderne

Typisk ses huller i tænderne på to specifikke områder af tænderne: okklusal caries, som dannes øverst på tanden, hvor madpartikler hele tiden kommer i kontakt med tanden, og interproksimal caries, som dannelsen af huller mellem tænderne. Det er på disse to steder, at bakterier gnaver og udgør en risiko for din mundhygiejne. Hvis tanden og de omkringliggende områder ikke plejes ordentligt, kan bakterierne begynde at fordøje rester af mad i din mund og omsætte det til syrer som et affaldsprodukt. Disse syrer er stærke nok til at demineralisere emaljen på dine tænder og danne meget små huller - den første fase for huller. Hvis emaljen begynder at nedbrydes, kan tanden miste sin evne til at forstærke tandens kalium- og fosfatstruktur naturligt gennem spyttets egenskaber og, med tiden, trænger syren ind i tanden og ødelægger den indefra og ud.

Behandling af huller

Der er fire professionelle måder til at håndtere huller i tænderne. Disse behandlinger udføres af en tandlæge og kan hjælpe med at behandle skader opstået som følge af caries.

  • Fyldninger: Fyldninger er den mest almindelige form for behandling af sygdommen. En tandlæge borer i det påvirkede område af tanden og fjerner det nedbrudte materiale indeni det forberedte hul. Herefter fyldes den tomme plads med et passende tandfyldningsmateriale. Der findes forskellige former for fyldningsmaterialer, som kan anvendes, afhængig af det område, hvor hullet er opstået. Kompositresin, det mest almindelige fyldningsmateriale i vores del af verden, har en bred vifte af farver, som tandlæger kan bruge til at reparere cariesskader på tanden, som er synlige, når du smiler. I de bageste tænder foretrækker nogle tandlæger at anvende andet fyldningsmateriale, som er stærkere.  

  • Kroner: Kroner er en anden mulighed for tandlæger i behandlingen af huller i tænderne, men anvendes kun i de tilfælde, hvor en stor del af tanden er ødelagt af sygdom. Når caries kræver store fyldninger, bliver tanden mere sårbar overfor revner og brækker i sidste ende. Tandlægen vil forsøge at redde det, der er tilbage af tanden, reparere det og til sidst dække det med en legeret krone eller en krone af porcelæn.

  • Rodbehandling: En anden behandlingsmetode, en tandlæge kan benytte, hedder en rodbehandling. Når caries går i gennem tandens emalje og slår sig ned i tandens midte, kan det udvikle sig yderligere og ødelægge nerverne i roden. Tandlægen fjerner den ødelagte eller døde nerve og dens omkringliggende blodkarsvæv og fylder området. Proceduren afsluttes normalt med, at tandlægen placerer en krone over det påvirkede område.

  • Udtrækning: I nogle tilfælde kan tanden være for beskadiget til at kunne reddes og skal trækkes ud, hvis der er risiko for, at infektionen spreder sig til kæbebenet. Fjernelsen af nogle tænder kan påvirke de tilbageværende tænders placering, så det anbefales, at en delvis protese, bro eller et implantat indsættes i tomrummet. 

Sådan forebygges huller i tænderne

Uanset den påvirkning caries kan have, hvis den ikke behandles, så kan huller i tænderne, eller kaviteter, i høj grad forebygges med en god oral plejerutine. Dette inkluderer jævnlige besøg hos tandlægen for at identificere allerede eksisterende tilstande, inden de med tiden fører til mere seriøse problemer. Jo tidligere en tandlæge opdager tegnene på dårlig mundhygiejne, fx ophobning af plak, desto bedre er dine chancer for at forhindre huller i tænderne og tandkødsproblemer i nogensinde at opstå.

En tandlæge kan anbefale følgende:

  • Børst dine tænder to gange om dagen i mindst to minutter og brug fluorholdig skyl, pasta eller gel. Vi anbefaler Oral-B Pro-Expert produkter, som indeholder fluor, til at hjælpe med at reducere produktionen af syre, som kan skade dine tænder.

  • Jævnlig anvendelse af tandtråd efter børstning, især hvis du ofte spiser eller drikker sukkerholdige fødevarer. Visse madvarer med højt sukkerindhold kan give en konstant forsyning af syre til tandens hårde væv. Brug af tandtråd en eller to gange om dagen med Oral-B Floss produkter kan hjælpe dig med at fjerne madrester fra de områder, der er svære at nå på dine tænder, og som du kan misse.