TANDKØDSSUNDHED

Vigende tandkøb - hvad der forårsager vigende tandkød, og hvordan det behandles

DEL

Sundt tandkød er normalt lyserødt med en tæt grænse mellem dette væv og tænderne. Men hvis der begynder at opbygge sig bakterier, kan det føre til tandkødssygdomme og tilbagetrukket tandkød.

I første omgang bemærker man måske ikke tilbagetrukket tandkød, da det kan trække sig tilbage fra tænderne gradvist. Men hvis du føler at tænderne bliver mere følsomme, kan det være et tegn på, at du skal besøge tandlægen eller en tandplejer for et eftersyn.

Når tilbagetrækningen af tandkødet skrider frem, kan dine tænder virke længere og rødderne af tænderne blive blotlagt. Hvis det sker, er det vigtigt at handle på tegnene og symptomerne for at undgå evt. skade på tænder og tandkød. Din tandlæge kan også se tegn på tilbagetrukket tandkød, inden du selv er opmærksom på det.

Hvad er tilbagetrukket tandkød?

Hvis du bemærker tegn på problemer med tandkødet, kan det i første omgang være lidt foruroligende. Derfor bliver tandlæger ofte spurgt om, hvad der forårsager tilbagetrukket tandkød, og hvordan man forebygger at det udvikler sig.

En almindelig årsag til tilbagetrukket tandkød er forkert børstning – en funktion af at børste tænderne for aggressivt og forkert.

Andre faktorer, der kan føre til tilbagetrukket tandkød, er genetisk tilbøjelighed, hormonændringer, rygning, tænderskæren eller fejlstillede tænder.

Årsagerne til tilbagetrukket tandkødvarierer, men hvis du kender nogle af de mest almindelige årsager til, at det opstår, kan det hjælpe dig med at undgå det og opretholde sundt og fast tandkød. På længere sigt kan dårlig mundhygiejne medføre tandkødssygdom og tandtab. På samme måde kan opbygning af plak, der hærder til tandsten efterhånden medføre tilbagetrukket tandkød.

Tegn og symptomer på tilbagetrukket tandkød

Symptomerne på tilbagetrukket tandkød kan opstå gradvist, men hvis du opdager nogle af disse almindelige tegn tidligt, kan det hjælpe med at behandle denne tilstand.

Tænderne virker længere/større: Et tydeligt tegn på de tidlige stadier af tilbagetrukket tandkød er, at tænderne virker længere.

Blødende/hævet tandkød: Andre tegn og symptomer på tilbagetrukket tandkød kan omfatte blødning efter tandbørstning, rødt og hævet tandkød og dårlig ånde.

Øget tandfølsomhed: Når en tilbagetrukket tandkødsrand bliver mere alvorlig, er blotlagte tandrødder almindelige. Blotlagte rødder skyldes flere faktorer og ofte ledsaget af ekstrem følsomhed. Det kan ofte være forårsaget af eller forværres af aggressiv og forkert børstning med et hårdt tandbørstehoved eller andre tandproblemer.

Løse tænder: Hvis bakterier under tandkødet ikke fjernes, kan det over tid medføre tandkødsbetændelse og tilbagetrækning. Der kan dannes lommer under tandkødet, og du kan begynde at bemærke løse tænder. Det er tegn på tandkødssygdom og vil blive værre, hvis det ikke bliver behandlet af en tandlæge.

Behandling af tilbagetrukket tandkød

Den rigtige behandling af tilbagetrukket tandkød varierer afhængig af, hvornår du bemærker tegnene.

En almindelig behandling af tilbagetrukket tandkød er dybdegående rengøring (tandrensning og tandrodsrensning). Den dybdegående rengøring af vævet fungerer ved at fjerne bakterier og tandsten, der kan have samlet sig under tandkødet – især mellem tænderne. Denne behandling kan udføres af en tandplejer, tandlæge eller specialtandlæge.

Alternativt, hvis du har udviklet mere alvorlige symptomer, kan behandling af tilbagetrukket tandkød kræve operation.

En af de mest almindelige behandlinger er en tandkødstransplantation, der udføres af en specialist (specialtandlæge). Denne behandling af tilbagetrukket tandkød har til formål at genoplive tandkødsvæv eller den underliggende knogle og kan involvere at placere en syntetisk membran eller knogle for at fremme regeneration af tandkødet.

Forebyggelse af tilbagetrukket tandkød

Når det handler om at lære, hvordan man forebygger tilbagetrukket tandkød, er der nogle nemme forebyggende årsager. Den enkleste er at børste med en blødere tandbørste, undgå at trykke for hårdt og ikke bruge en frem- og tilbagegående skrubbebevægelse.

Regelmæssige eftersyn hos din tandlæge kan også hjælpe med at opdage tidlige tegn og forebygge tilbagetrukket tandkød med nænsom rengøring af evt. opbygget plak og tandsten. Denne rensning anbefales to gange årligt som supplement til din daglige mundhygiejnerutine.

Andre tips til at forebygge tilbagetrukket tandkød, som din tandlæge kan give dig, omfatter at holde op med at ryge, spise en afbalanceret kost uden for meget sukker og at bruge tandtrådregelmæssigt.

Den bedste måde at opretholde sundt tandkød på lang sigt er en mundhygiejnerutine, hvor du børster to gange om dagen, skyller med mundskyl og bruger tandtråd. Brugen af en elektrisk tandbørste med et lille, rundt hoved og indbygget tryksensor sikrer en sikker og effektiv børsteoplevelse.

Hvis du følger alle disse trin, er du godt på vej til at forebygge tilbagetrukket tandkød og reducere risikoen for at få behov for tandkødsoperation.

OSS

  • Kan tilbagetrukket tandkød vokse tilbage?

Desværre, dit tandkød vokser ikke tilbage i modsætning til andre vævstyper som din hud. Det gør det særligt vigtigt at holde øje med de tidlige tegn på tilbagetrukket tandkød.

  • Hvordan stopper man tilbagetrukket tandkød fra at blive værre?

Hvis du spekulerer på, hvordan du stopper tilbagetrukket tandkød i at udvikle sig, er den bedste måde regelmæssige tandeftersyn og vedholdende rutine med at børste grundigt to gange om dagen, bruge tandtråd og bruge de produkter, tandlægen anbefaler som f.eks. antibakteriel mundskyl og antibakteriel tandpasta som stannofluorid.

  • Hvordan behandler man tilbagetrukket tandkød?

Hvis du har bemærket de første tegn på tilbagetrukket tandkød, vil din tandlæge først diagnostisere årsagen/årsagerne. Behandlingsmulighederne afhænger af diagnosen, og hvor alvorlig tilbagetrækningen er. Et integreret komponent er patientens pleje hjemme og grundig vejledning i mundhygiejne.

  • Hvordan behandles tilbagetrukket tandkød med operation?

Ved tilbagetrukket tandkød i forbindelse med dårlig mundhygiejne, vil din tandlæge begynde med en dybdegående rengøring (tandrensning og tandrodsrensnig).

Kilder:

https://www.webmd.com/oral-health/guide/receding_gums_causes-treatments

https://www.healthline.com/health/dental-oral-health-receding-gums

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/jcpe.12330