ANDRE

Hvad er kæbesmerter?

DEL

Kæbesmerter er relativt almindelige og kan påvirke dig når som helst i livet. Uanset om det er værk, ømhed, følsomme tænder eller en skarp smerte, er det aldrig behageligt at opleve kæbesmerter i de mange former.

Hvis du har haft smerter i mere end et par dage, vil du sandsynligvis gerne besøge tandlægen eller lægen. Selvom kæbesmerter nogle gange går væk af sig selv, kan det skyldes problemer med led, nerver, tænder med mere.

Efter at have fundet årsagen til dine kæbesmerter, kan din tandlæge eller læge tilbyde støtte og/eller behandling for at udbedre tilstanden.

Hvad forårsager kæbesmerter?

1. Temporomandibulær dysfunktion (TMD)

En af de mest almindelige årsager til kæbesmerter, TMD, påvirker ca. 1 ud af 8 personer på et tidspunkt i livet. Denne tilstand opstår, når ’hængslerne’ på hver side af kæben, der kaldes temporomandibulære led er beskadiget eller spændte.

TMD-smerter føles som en øm kæbesmerte, eller en klikkende kæbe, der føles mere smertefuld, når du bevæger kæben, mens du spiser, taler eller gaber. Smerten kan også stråle ud til ører, hoved, nakke eller skuldre.

2. Bihuleproblemer/hovedpine

Hvis bihulerne bliver betændte, kan de blive blokeret, hvilket hindrer dræning af slim. Denne tilstand kaldes bihulebetændelse, hvilket medfører smerter i overkæben.

Klyngehovedpine – en af de mest smertefulde typer hovedpine, kan også medføre en smertefuld kæbe. Hovedpine og TMD går normalt hånd i hånd, men læger er stadig ikke sikre på, om der er en sammenhæng mellem disse tilstande.

3. Trigeminusneuralgi

Trigeminusnerven er ansigtets følenerve og hjælper med at bevægelsesfunktioner i forbindelse med at bide og tygge. Hvis blodkar bliver stresset for tæt på trigeminusnerven, kan det medføre meget alvorlige, pludselige smerter – nogle gange beskrevet som ’et elektrisk stød’.

4. Visdomstand

Hvis dine visdomstænder bliver indeklemt, kan de udvikle sig i en forkert vinkel og trykke mod kæbebenet og tilstødende tænder. Det kan medføre smerter i kæben fra visdomstanden samt en infektion, hævelse og rødmen omkring tandkødet.

5. Sygdomme – fåresyge og stivkrampe

Fåresyge er en smitsom virusinfektion, der får siden af munden til at hæve og medfører smerter, der gør det svært at bevæge kæben.

Stivkrampe er en bakterieinfektion, der kan udvikle sig gennem en rift eller en skramme på huden. En af de tidligste tegn på stivkrampe er en stiv kæbe, ledsaget af muskelkramper og stivhed i kæben.

6. Tandproblemer (tandpine, huller med mere)

Problemer med tænderne kan være vidtrækkende og ofte medføre kæbesmerter. Nogle af de tandproblemer, der kan medføre kæbesmerter er:

  • Tandpine normalt på grund af karies eller en byld

  • Tandkødssygdom (parodontitis), som kan påvirke kæbebenet alvorligt, hvis det ikke behandles

  • Bruxismus, en tilstand der medfører tænderskæren eller sammenbidte kæber

  • Maloklusion (forkert justeret bid) opstår når tænderne i over- og undermunden ikke er i ensartet kontakt.

Det er vigtigt at tale med tandlægen for at få en rigtig diagnose og behandling af dine kæbesmerter. Mens du venter på en tid, kan du sikre dig, at din mundhygiejne er god. Brug varmt saltvand eller en antibakteriel mundskyl, og børst tænder med en antibakteriel tandpasta som stannofluorid.

En sund mundhygiejnerutine kan hjælpe med at forebygge udviklingen af tandproblemer – find den bedste tandpasta, tandbørste, mundskyl og tandtråd til dig.

Medicinsk behandling af kæbesmerter

Hvis du spekulerer på, hvordan du lindrer dine kæbesmerter, kan du finde lidt trøst i, at behandlingen normalt ikke kræver operative indgreb og måske går væk af sig selv.

Men hvis symptomerne varer ved, bør du kontakte lægen og overveje følgende muligheder for at behandle kæbesmerterne.

BideskinneHvis du lider af TMD eller tænderskæren, kan du få ordineret en bideskinne, som du har på om natten for at modvirke, at du skærer tænder eller klikker med kæben. Den forebygger alvorlige skader i kæbeleddet.

  • Muskelafslappende medicin Muskelafslappende medicin som diazepam kan hjælpe med at løsne musklerne omkring kæbe og ansigt og forebygge sammenbidte kæber og kramper.

  • Botox®-indsprøjtninger Botox® sprøjtet ind i ansigtsmusklerne kan lindre TMD-smerter, hovedpine, kæbesmerter og tænderskæren.

  • Kæbeoperation Operation kan overvejes, hvis din TMD er alvorlig, og symptomerne er vedvarende, meget smertefulde og begrænser dig i at udføre dine daglige rutiner som at spise, tale eller åbne munden helt.

Hjemmepleje og livsstilsændringer for at reducere kæbesmerter

Selvom det er vigtigt at tale med lægen om en effektiv behandling af kæbesmerter, kan disse tips og tricks til lindring af kæbesmerter hjælpe dig med at håndtere symptomerne, mens du venter på din aftale.

  • Yoga og meditation Du kan deltage i et yoga- eller meditationskursus for at lindre stress, der nogle gange kan forværre kæbesmerterne.

  • Undgå seje fødevarer Seje fødevarer som nødder, frø, morgenmadsprodukter eller slik, kan medføre unødvendig belastning af kæben og forværre symptomerne.

  • Håndkøbsmedicin Antiinflammatoriske smertestillede midler som ibuprofen kan hjælpe med at lindre ubehaget fra en smertende kæbe og reducere hævelsen.

  • Receptpligtig medicin Smertestillende eller muskelafslappende medicin kan ordineres af lægen for at give lindring fra kæbesmerter og tænderskæren.

  • Kolde kompresser Du kan lave en kold kompres for at lindre kæbesmerterne ved at komme isterninger i en pose, inden du pakker dem ind i et blødt håndklæde. Brug det i 10-20 minutter og gentag efter behov.

  • Øvelser til lindring af kæbesmerter Prøv at massere kæben nænsomt for at lindre ubehag, eller hvis du føler, at et gab er på vej, kan du støtte kæben med hånden. Det kan forebygge smertefulde gab forårsaget af, at kæben strækkes for meget.

OSS

Hvorfor gør min kæbe ondt i den ene side?

Kæbesmerter, der kun påvirker den ene side kan skyldes fåresyge – en virusinfektion, der giver hævelser i ansigtet. Det kan også skyldes et hul, en tandbyld, TMD eller bihulebetændelse.

Hvad forårsager kæbesmerter tæt på øret?

En almindelig årsag til kæbesmerter tæt på øret er TMD, som ikke alene giver smerter og stivhed i kæbeleddet, men også i musklerne omkring det og i det indre øre.

Kan visdomstænder give kæbesmerter?

En indeklemt visdomstand kan udvikle sig i en forkert vinkel og medføre kæbesmerter, infektion, hævelse og/eller rødmen af tandkødet.

Kilder:

https://www.healthline.com/health/jaw-pain#how-to-find-relief

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/tmj/diagnosis-treatment/drc-20350945