ANDRE

Hvad forårsager en dårlig smag i munden, og hvordan slipper du af med den?

DEL

En dårlig smag i munden er en oplevelse, vi alle har en gang imellem. Hvis det er en mild oplevelse, kan en tandbørstning eller en hurtig skylning fjerne en ubehagelig eller bitter smag i munden.

Men selvfølgelig kan dårlig smag i munden vare i flere dage eller uger. Hvis det sker, er årsagen sandsynligvis ikke noget du har spist eller drukket.

Hvis en ubehagelig smag i munden får dig til at spise mindre eller undgå nogle fødevarer, kan det også betyde, at du ikke opfylder kroppens næringsbehov. Smagen kan variere, og du kan have en metallisk smag i munden eller en anden følelse.

For at holde mund og tænder sunde skal du sikre dig, at bakterier, der har bygget sig op, når du spiser eller drikker, regelmæssigt fjernes med daglig tandbørstning, brug af tandtråd og skylning med mundskyl.

Hvis du ikke gør det, kan du bemærke en dårlig smag i munden, og den er hovedårsagen til at sikre, at du når svært tilgængelige områder som mellem tænderne, når du børster og rundt om dine visdomstænder. Det er også vigtigt at gøre tungen ren.

Dine symptomer giver dig og tandlægen en bedre fornemmelse af, hvad der kan være årsagen til din dårlige smag. I følgende afsnit gennemgår vi nogle af de mest almindelige årsager og behandlinger af dårlig smag i munden

Hvad forårsager en dårlig smag i munden?

Hvis du oplever at have en dårlig smag i munden, spekulerer du sikkert over, hvor problemet stammer fra. Årsagerne til en dårlig smag i munden er mange, men nogle af de mest almindelige er de følgende.

1. Dårlig hygiejne og tandproblemer

En ubehagelig smag i munden kan være tegn på flere mundproblemer. En af de mest almindelige er gingivitis, der skyldes opbygning af plak, hvis du ikke børster tænder og bruger tandtråd regelmæssigt og korrekt. Andre almindelige årsager til en dårlig smag i munden er tandbylder, infektioner og visdomstænder, der bryder igennem. Fordybninger og revner i tungen kan skjule bakterier og madrester. Tungeskrabning er en effektiv måde at holde den ren.

2. Tør mund

Mangel på spyt kan også bidrage til en dårlig smag i munden, da dit spyt indeholder næringsstoffer og har en naturlig stødpudeeffekt. Det hjælper også med at fjerne madrester og bakterier, efter du har spist. Men noget ordineret medicin, sundhedstilstande som diabetes, kræftbehandling, rygning, en blokeret næse eller alderdom kan give dig en tør mund, der kan påvirke spyttets naturlige stødpudeevner.

3. Trøske

En gærinfektion i munden, også kaldet trøske, er endnu en årsag til, at du kan opleve en bitter smag i munden. Hvis du ser hvide dupper, rødmen og har problemer med at synke og en tør mund, bør du besøge tandlægen, da det alt sammen er symptomer på trøske. Denne tilstand ses også mest hos babyer, ældre eller personer, med undertrykt immunsystem.

4. Åndedræts- eller virusinfektioner

Virusinfektioner er også en almindelig årsag til en dårlig smag i munden. Hvis du oplever en metallisk smag i munden og kvalme, kan det være tidlige tegn på Hepatitis B, og det er forbundet med leverproblemer. Så få det undersøgt hos lægen. Alternativt, hvis du kæmper med at smage, kan det være en virusinfektion som tonsilitis eller en almindelig forkølelse, der kan give en ubehagelig smag og være fulgt af kongestion eller ørepine.

5. Hormonforandringer

Mange kvinder fortæller om en metallisk eller bitter smag i munden, i det første trimester af en graviditet, eller når de kommer i overgangsalderen. Denne tilstand bliver medicinsk beskrevet som dysgeusi og kan være forårsaget af forandringer i dit hormonniveau. Især har forandringer i niveauet af østrogen været sat i forbindelse med denne metalliske smag i munden.

6. Kosttilskud

Indtagelse af kosttilskud mod vitaminmangel og en metallisk smag i munden er også sat i forbindelse med hinanden, og hvis du tager tilskud med kalcium, krom, kobber, jern, D-vitaminer, zink eller multivitaminpiller eller prænatale vitaminer, kan det være en årsag. Hvis du gør det, kan du tage det op med lægen eller tandlægen, og de kan komme med anbefalinger til behandling af denne dårlige smag i munden.

7. Kemoterapi og strålebehandling

Endelig hvis du gennemgår en behandling mod kræft, og en salt eller metallisk smag i munden plager dig, er det en hyppigt rapporteret bivirkning af kemoterapi og strålebehandling på tungens smagsløg. Tal med din sundhedsrådgiver for mere støtte herom.

8. Medicin

Indtagelse af antibiotika kan også give bivirkninger for din smagssans. Hvis det har påvirket dig, og du spekulerer over, hvordan du slipper af med en dårlig smag i munden fra antibiotika, anbefales det at bruge en tungeskraber eller en mundskyl med saltvand med en spiseske salt.

Sådan slipper du af med en bitter smag i munden

Første skridt, når du kigger efter en afhjælpning af en bitter smag i munden, er at sikre, at du opretholder en god mundhygiejne og børster tænder, bruger tandtråd og skraber tungen dagligt for at slippe af med plak og bakterier samt bruger en antibakteriel mundskyl. Hold dig hydreret for at undgå tør mund.

Som nævnt ovenfor, hvis du lider af en dårlig smag i munden på grund af antibiotika, kan en skylning med saltvand med en spiseske salt eller en tungeskraber måske hjælpe med at lindre det.

Ud over disse præventive skridt, kan en dybdegående rengøring af munden hos tandlægen afhjælpe en bitter smag i munden.Hvis disse behandlinger ikke takler den dårlige smag i munden, kan en læge eller tandlæge foreslå smertestillende midler eller medicin til at hjælpe munden med at producere mere spyt.

Kilder:

https://www.healthline.com/health/bad-taste-in-mouth

https://www.medicinenet.com/bad_taste_in_the_mouth/symptoms.htm

https://www.medicalnewstoday.com/articles/321438

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/dry-mouth/symptoms-causes/syc-20356048

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/oral-thrush/symptoms-causes/syc-20353533

https://health.clevelandclinic.org/common-causes-for-metallic-taste-in-your-mouth