BØRN

Børstning af dine børns tænder

Børstning af dine børns tænder article banner
DEL

Bare rolig ‒ Du er ikke alene

Hvis du synes, det er en udfordring at lære dine børn om god mundhygiejne, er du ikke ene om det. Huller i tænderne er en af de mest almindelige børnesygdomme. Og undersøgelser har påvist, at næsten 50 % af børn i alderen 6-8 år har ømme gummer og har haft mindst ét hul1. Dette er blot nogle af årsagerne til, hvorfor det er så vigtigt at forklare børn fra begyndelsen, at korrekt tandbørstning er en god idé.

Sådan passer du på din babys tænder og giver den bedste tandpleje

Der findes meget information, som du kan sætte dig ind i, men disse grundlæggende vaner er en god begyndelse.

  • Hjælp med at forebygge forekomsten af plakbakterier ved forsigtigt at rense din babys gummer med en fugtig klud efter måltider. Sørg for kun at bruge vand, ikke tandpasta.

  • Læg ikke din baby i seng med en flaske mælkeerstatning eller juice, der indeholder sukker.

  • Når din baby begynder at få tænder i 4-6 måneders alderen, kan du begynde at vænne dit barn til at få børstet sine tænder for at undgå tandkødsbetændelse. Det er bedst at bruge en tandbørste med ekstra bløde børster og en smule tandpasta uden fluor på størrelse med en ært.

  • Selv babyer kan udvikle tandkødsbetændelse, caries og huller, så det er en god idé at bestille tid hos en børnetandlæge tidligt ‒ brug strategien "første konsultation omkring første fødselsdag".

Tandpleje for små børn

Her gælder det om at være et godt eksempel og gøre det sjovt at børste tænder. Når alle børster tænder samtidigt, bliver det et velkendt familieritual, som børnene ser frem til.

  • Du kan begynde at bruge tandpasta med fluor fra omkring toårsalderen ‒ sørg for, at dit barn ikke sluger tandpastaen. Ønsker du at lære dit barn, hvor længe man skal børste tænder? Prøv at synge "Se den lille kattekilling" eller en anden yndlingssang i to minutter.

  • Oral-B® el-tandbørster fås i mange forskellige design med populære tegneseriefigurer. Nu er det sjovere for børn at børste tænder sammen med deres venner fra Disney® og Pixar®.

  • Normalt er alle 20 mælketænder vokset frem i tre- til fireårsalderen. De blivende tænder begynder at vokse frem i seksårsalderen, og de fortsætter med at vokse frem indtil teenagealderen.

  • Hvis dit barn har ømme gummer, men er bange for tandlægen, kan du eventuelt få din søn/datter til at slappe mere af ved at lade ham/hende sidde på dit skød under undersøgelsen.

Større børn og tandpleje

Efterhånden som børnene bliver ældre, føler de sig mere selvstændige. En del af det at blive voksen er at påtage sig ansvaret for at passe på sine egne tænder ‒ uden påmindelser fra forældrene. Gør dem opmærksom på forhold, som er vigtige for dem: Børn vil gerne se godt ud overfor deres jævnaldrende, de vil gerne smile på billeder, og de ønsker ikke at bruge deres fritid i tandlægestolen.

For at lære børn om hvor lang tid de bør bruge på at børste tænder, kan du prøve at bruge Disney Magic Timer-app'en.

En anden stor udfordring for børn er at undgå sukkerholdige snacks og drikkevarer. Sundere snackmuligheder hjælper dem med opnå bedre dental og generel sundhed. Hvis dine børn dyrker sport, kan en tandbeskytter beskytte deres tænder og sikre et pænt smil fremover.

Brug af tandtråd er en vigtig vane at give videre. Du kan også spørge din tandlæge om mulige behandlinger med forseglingsmidler eller fluor for ekstra beskyttelse mod caries.

1 NIH.gov: Oral Health in America: A Report of the Surgeon General