Hvad er tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet?
Tandkødsbetændelse opstår, når plak, der indeholder bakterier, ophobes på tænderne og producerer toksiner, der irriterer tandkødet. Hvis dit tandkød bløder, er rødt, hævet, ømt eller betændt, skyldes det højst sandsynligt tandkødsbetændelse. (Fra dentalcare.com – “What is Gingivitis?) Mellem 60% og 70% af alle kvinder får tandkødsbetændelse i forbindelse med en graviditet , som skyldes en stigning i hormonet progesteron, som kan udløse en øget reaktion på plakbakterier i munden og gøre dit tandkød mere følsomt, hævet og sandsynligt få det til at bløde mere, når du børster det. Disse hormonelle ændringer kan også gøre det nemmere for visse bakterier, der giver tandkødsbetændelse, at akkumulere. Selvom tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt mellem anden og ottende måned, er det typisk mest alvorligt i løbet af tredje trimester.
Et eksempel på tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet
Hvis du er gravid skal du informere din tandlæge om de første tegn og symptomer på tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse opstår typisk i mellem anden og ottende måned af graviditeten. Fortæl din tandlæge, at du er gravid – han eller hun anbefaler måske en mere regelmæssig tandrensning i løbet af andet trimester eller tidligt i tredje trimester for at hjælpe med at bekæmpe effekterne fra det højere progesteronniveau og hjælpe dig med at undgå tandkødsbetændelse. Den ekstra plak kan få tandkødet til at hæve, bløde blive rødt og/eller ømt. Det betyder, at gravide kan udvikle tandkødsbetændelse, selvom de følger en konsekvent mundplejerutine til sundt tandkød.
Hvorfor er det vigtigt at håndtere tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet?
Det er vigtigt at håndtere og behandle tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet, så tilstanden ikke udvikler sig til en mere alvorlig form for tandkødssygdom ved navn paradentose. Paradentose kan medføre alvorlige komplikationer for mundsundheden, som kan ende med at kræve kirurgisk indgreb eller at du mister en eller flere tænder. Din generelle sundhed – samt dit lille barns sundhed – kan påvirkes af dine tænder og dit tandkøds sundhed.
Hvad kan jeg gøre for at forhindre tandkødsbetændelse i forbindelse med graviditet?
En effektiv fjernelse af plak er det vigtigste for at forhindre problemer med tandkødsbetændelse under graviditeten. En konsekvent plejerutine hjemme bør starte, selv før du bliver gravid. Produkter til mundpleje er ikke ens, så sørg for at vælge en tandpasta og mundskyl, der er udviklet til at behandle plak og beskytte mod tandkødsproblemer. Du kan også prøve at bruge en elektrisk tandbørste for at gøre det nemmere at fjerne plak.
Mundplejetips til en sund graviditet
Bliv ved med at besøge din tandlæge regelmæssigt
Brug en genopladelig elektrisk tandbørste og brug tandtråd regelmæssigt for at forhindre skade på dit sarte tandkød
Brug en anti-mikrobiel tandbørste to gange om dagen og brug tandtråd dagligt
Skyl med en alkoholfri anti-mikrobiel mundskyl
Skyl munden med mundskyl med fluor, hvis du har haft kvalme om morgenen for at forhindre syren i at påvirke dine tænder og dit tandkød
Spis en sund kost indeholdende masser af kalcium, fosfor, protein og vitamin A, C og D. Tal med din læge/gynækolog om behovet for vitamintilskud.
Undgå mad og snaks med højt sukkerindhold.
TILLYKKE! Selvom du nyder denne spændende tid i livet, skal du huske at være særlig opmærksom på dine tænder og dit tandkød – det vil give pote på et senere tidspunkt og på alle måder være rigtig godt for dit barn!