Når det kommer til mundhygiejne, er vedholdenhed alfa og omega. Den allervigtigste del af god mundhygiejne er at efterleve en fast rutine med tandbørstning to gange om dagen og daglig brug af tandtråd.
Brug af de rigtige tandbørstehår kan gøre din daglige tandplejerutine til en større nydelse — og mere effektiv.
En tandbørste er personlig, og det er derfor, de fås i en række forskellige størrelser og former. Hvis du har en stor mund, foretrækker du måske et tandbørstehoved i fuld størrelse. Hvis du har en lille mund, så vælg et kompakt tandbørstehoved. Og nogle voksne foretrækker endda tandbørster i børnestørrelse, fordi de synes, de er nemmere at børste bagsiden af kindtænderne med.
Valg af tandbørste baseret på børstehår
Hvordan vælger du en tandbørste? Somme tider er det ikke så nemt. Der er en masse at vælge imellem, når man skal købe en tandbørste, og det gør det vanskeligt at vide, hvad man skal se efter. Et godt sted at starte er at bede din tandlæge eller tandplejer om at anbefale en.
Derudover er der nogle generelle ting, du skal se efter:
Lille børstehoved og velformede børster: Vælg en tandbørste med et lille børstehoved og en børsteform, der hjælper dig med at nå de vanskeligt tilgængelige steder i din mund.
Bløde børstehår: Din tandbørste bør have bløde børster, der er nænsomme mod dine tænder og dit tandkød.
Brug altid en tandbørste med medium til bløde børstehår, og hvis du har tilbagetrukket tandkød, bør du overveje en tandbørste med ekstra bløde børstehår.
Flervinklede børstehår: Flervinklede børstehår er formet sådan for at forøge kontakten med tandoverflader mellem tænderne og løfte plak ud fra svært tilgængelige steder. Det er derfor, at flervinklede børstehår er bedre end de lige.
Behageligt håndtag: Mange tandbørster har skridsikre greb, der gør dem nemme at bruge, også når de er våde. Håndtagene på mange Oral-B tandbørster er desuden formet på grundlag af undersøgelser af de fem forskellige måder, folk holder deres tandbørste på, når de børster.
Eldrevne tandbørstehoveder og børstebevægelser
Som med en manuel tandbørste er den bedste elektriske tandbørste til dig den, du kan lide og vil bruge hver dag. Elektriske tandbørster fås også i forskellige størrelser. De udskiftelige tandbørstehoveder til elektriske tandbørster er sædvanligvis mindre end børstehovedet i fuld størrelse på en manuel tandbørste, så hvis du er vant til at bruge et børstehoved i fuld størrelse, skal du vænne dig til at bruge en elektrisk tandbørste. Men husk, at en af fordelene ved det mindre børstehoved på en elektrisk tandbørste er, at den er bedre i stand til at rense hver enkelt tand. Der er mange forskellige børstehoveder til rådighed, lige fra polerende børstehoveder til børstehoveder til følsomme tænder. I sidste ende vil du, hvis du vælger den tandbørste, der har den rette størrelse og form på børstehår til din mund og dit behov til mundhygiejne, kunne rengøre dine tænder bedre og bidrage til at forhindre opbygning af bakterier og dannelsen af plak.