El-tandbørste vs. manuel tandbørste
Har du nogensinde overvejet, om de højteknologiske tandbørster, der udstilles hos din tandlæge, virkelig er bedre end de almindelige tandbørster? Hvad med en el-tandbørste, der bruger AA-batterier? Hvad er forskellen mellem dem?
Ud over faktorer som din teknik ved tandbørstning, hvor ofte du børster, og hvor længe du børster, mener eksperterne, at den type tandbørste, du bruger, direkte påvirker, hvor meget plak du fjerner. For at bestemme hvilken slags el-tandbørste, der er den rigtige for dig, er det godt at vide nøjagtigt hvilke typer, du kan vælge imellem, og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Kendskab til de tre typer el-tandbørster
De tre typer el-tandbørster på markedet er genopladelige el-tandbørster (herunder soniske), almindelige, manuelle tandbørster og batteridrevne el-tandbørster.
Genopladelige el-tandbørster: En genopladelig, elektrisk tandbørste, også betegnet en "el-tandbørste", er den type, hvor du genoplader tandbørsten vha. tilslutning til en stikkontakt, beholder håndtaget og udskifter børsten hver tredje måned. Genopladelige el-tandbørster anvender forskellige typer børsteteknologier, såsom oscillerende-roterende (3D-børstning) eller sonisk teknologi.
Almindelig, manuel tandbørste: Almindelige, manuelle tandbørster derimod er de konventionelle tandbørster, som du sikkert er vant til med et plastikhåndtag og forskelligt udformede nylonbørster på børstehovedet. Dette er den mest almindelige type tandbørste og kræver ikke tilslutning til nogen strømkilde.
Batteridrevet el-tandbørste: Kunder, der ønsker en elektrisk funktion, men er skeptiske overfor elektriske tandbørster, vil måske synes godt om batteridrevne el-tandbørster. På samme måde som elektriske tandbørster kaldes batteridrevne el-tandbørster undertiden ganske enkelt "el-tandbørster", fordi de bruger AA-batterier. Selvom designet af batteridrevne el-tandbørster ligner almindelige, manuelle tandbørster, yder de batteridrevne lige akkurat nok vibration til at tilføje nogen ekstra børstefunktion.
Mærk forskellen i plakfjernelse
Iht. en uafhængig undersøgelse fra 2005: "Tandbørster, der brugte en oscillerende-roterende børstning, fjernede mere plak og reducerede forekomsten af tandkødsbetændelse mere effektivt end manuelle tandbørster på både kort og lang sigt ... Intet specifikt design af el-tandbørster var gennemgående bedre ... "2 Oral-B var de første til at lancere denne el-drevne, oscillerende-roterende teknologi i 1991 og har inkluderet den i sit udvalg af el-tandbørster af høj kvalitet lige siden.
Vurdering af teknologi og funktioner
Genopladelige el-tandbørster: El-tandbørster, der generelt inkluderer meget teknologi og mange funktioner, giver mange fordele for mundens sundhedstilstand og din tandpleje. Nogle af dem kan endda forbedre dine børstevaner. Avancerede funktioner inkluderer:
Flere børstefunktioner specielt udviklet til følsomme tænder, blegningseffekter eller tandkødsmassage
Tryksensorer til at signalere, når du børster for hårdt
Timere, der hjælper dig med at registrere, hvor længe du har børstet hver kvadrant i munden
Digitale påmindelser om at udskifte dit børstehoved
Oscillerende-roterende eller sonisk teknologi
Kompatibilitet med flere børstehoveder, så du kan vælge hvilken type børster, du foretrækker
De fleste el-tandbørster inkluderer også praktisk tilbehør såsom en holder til børstehoveder eller tandbørsten, opbevaringsenheder til badeværelset og rejseopladere.
Almindelig, manuel tandbørste: Selvom almindelige tandbørster ikke har lige så mange fordele og funktioner som genopladelige el-tandbørster, kan teknologien, der er brugt til at udvikle designet af deres børstehoveder, børster og håndtag, være forholdsvis avanceret, fx:
Krydsede, ekstra lange eller niveauopdelte børster
Polerede eller afrundede børstespidser
Børster med tekstur
Skålformet børstedesign til at opnå blegningseffekter
Ergonomisk designede håndtag med særlige greb
Tilspidset eller vinklet børstehoved
Tandkødsstimulatorer
Tungerensningspuder
Batteridrevet el-tandbørste: Selvom denne type tandbørste har samme egenskaber som almindelige, manuelle tandbørster, yder de også vibration, hvilket giver en yderligere børstningsfunktion. Ud over de manuelle tandbørsters egenskaber kan disse tandbørster tilbyde følgende funktioner:
Indbygget AA-batteri, der kan udskiftes i visse modeller
"Tænd/sluk"- eller "+/-"-knap på håndtaget
Børster eller opdelte børstehoveder, der er specielt designet til at pulsere sammen med vibrationerne
Ændring af børstningsteknik
Den korrekte børstningsteknik varierer iht. brugen af forskellige slags tandbørster. Både almindelige, manuelle tandbørster og batteridrevne el-tandbørster kræver, at du udfører det meste af børstebevægelsen, mens du fører tandbørsten frem og tilbage langs alle sider af dine tænder og tandkød. I modsætning dertil udfører genopladelige el-tandbørster rensningsbevægelsen, og du behøver kun at guide børsten hen over alle overflader. De fleste synes, det er nemmere at børste tænder på denne måde, når de får lært teknikken.
Forståelse for værdien af el-tandbørster
Genopladelige el-tandbørster er normalt dyrere end batteridrevne og almindelige, manuelle tandbørster, men du kan finde nogle, der har en vejl. udsalgspris på ned til 150 DDK. Husk på, at de tilbyder flere sundhedsfordele og funktioner. Almindelige, manuelle tandbørster koster mindst, og de sælges ofte i pakker med flere børster eller individuelt. Batteridrevne el-tandbørster koster normalt kun en smule mere end almindelige, manuelle tandbørster.
Afprøvning af en el-tandbørste
Det er forståeligt, at du ønsker at afprøve en genopladelig el-tandbørste, inden du køber denne type avancerede produkt første gang. Selvom din tandlæge er den bedste person at spørge om anbefalede produkter, kan du også overveje at prøve nogle billige, grundlæggende muligheder. De er ideelle til personer, som gerne vil prøve at bruge en el-tandbørste, men som ønsker at mærke, hvordan det føles først.