Sygdomme i tandkødet begynder ved tandkødslinjen og mellem tænderne. Daglig brug af tandtråd er en vigtig del af din mundsundhedsrutine for at hjælpe med at fjerne plak fra disse områder, hvor en tandbørste ikke når helt frem. Men for virkelig at høste fordelene skal du benytte en korrekt tandtrådsteknik.
Korrekt tandtrådsteknik
Du bruger tandtråd. Super. Men for at tandtråd effektivt kan fjerne plak fra dine tænder, skal du være sikker på, at du bruger den rigtige teknik.
I og med at du stikker fingrene i munden, så vask hænder, før du rækker ud efter tandtråden. Foreningen for amerikanske tandlæger forklarer de vigtigste elementer for korrekt tandtrådsteknik i fire enkle trin:
Vikl: Vikl 40 centimeter tandtråd rundt om enten langfingeren eller pegefingeren på den ene hånd, alt efter hvad du foretrækker, og en lille mængde på langfingeren eller pegefingeren på den anden hånd. (Brug af langfingeren gør, at pegefingeren er fri til at styre tandtråden.) Det lyder af meget, men du skal have nok til, at der er rene stykker til det hele, mens du bevæger dig fra tand til tand. Klem tandtråd mellem tommel- og pegefingre, og lad der være 3-6 centimeters længde imellem. Brug tommelfingrene til at styre tandtråden mellem de øverste tænder.
Guide: Hold et stykke 3-6 centimenter langt tandtråd stramt mellem fingrene. Brug pegefingrene til at føre tandtråd mellem kontakterne på de nederste tænder.
Glid nedad: Før forsigtigt tandtråden mellem tænderne ved hjælp af en zig-zag bevægelse. Sørg for, at tandtråden ikke knækker eller "springer“ mellem tænderne. Form tandtråden rundt om tandens side, så der dannes en C-form med tandtråden, mens du vikler den rundt om tanden.
Gnid: Gnid tandtråden op og ned mod tandoverfladen og under tandkødslinjen, og glem ikke at bruge tandtråden på bagsiden af hver tand. Når du bevæger dig fra den ene tand til den næste, rulles en frisk del af tandtråden ud af fingeren på den ene hånd, mens den brugte tandtråd rulles på fingeren på den anden hånd. Brug tommelfingeren som fører.
Denne teknik gælder for alle typer tandtråd: voksbehandlet, ubearbejdet eller tandtape. Så længe du bruger den korrekte teknik, er den type tandtråd, du bruger, et spørgsmål om personlig præference. Der er mange typer at vælge imellem, og du kan endda vælge forskellige slags for at opfylde dine og dine familiemedlemmers behov.
Det er lige meget, om du starter med dine tænder i over- eller undermunden, eller om du starter forfra eller bagfra. Bare sørg for at bruge tandtråd ved alle dine tænder, inklusive bagsiden af den allersidste tand på venstre, højre, øverste og nederste del af munden. Og glem ikke at bruge tandtråd under tandkødslinjen og langs de sider af tænderne, der grænser op til alle hulrum, hvor tænderne mangler – madpartikler kan også blive fanget i disse hulrum. Brug af den korrekte teknik vil hjælpe dig med at fjerne overskydende madpartikler og plakophobning mellem tænderne og hjælpe med at forbedre din mundhygiejne.
Brug af et tandtrådsprodukt
Hvis du bruger en håndholdt tandtrådsanordning, er tandtrådsteknikken ens. Hold tandtrådsanordningens håndtag fast og ret tandtrådsspidsen i en vinkel mod det område, du ønsker at bruge tandtråd på først (enten over- eller undermund). Før tandtråden forsigtigt mellem to tænder, og husk også at undgå at knække eller sprænge tandtråden. Brug den samme zig-zag-bevægelse, som du ville bruge med standard-tandtråd. Bøj tandtråden rundt om hver tand og skub den under tandkødslinjen og langs hver tandoverflade.
Brug af et elektrisk tandtrådsprodukt
De samme grundlæggende tandtrådsteknikker gælder, hvis du vælger et elektrisk tandtrådsprodukt. Før tandtråden forsigtigt på plads og flyt tandtråden frem og tilbage for at skabe en zig-zag bevægelse med tandtråden. Har du problemer med at nå bagsiden af de bageste tænder? Nogle tandtrådsprodukter har vinklede håndtag, der gør det nemmere at nå disse vanskelige steder.
Brug af tandtråd omkring behandlede områder
Hvis du bruger bøjle eller andre tandanordninger, er korrekt tandtrådsteknik særlig vigtigt for at undgå at få tandtråden i klemme i ledninger eller bøjle. Du kan bruge speciel ortodontisk tandtråd, som har en stiv ende, der nemt kan skrues under hovedtråden (også kaldet buetråden) på din bøjle. Eller du kan købe en tandtrådstræder, som er en fleksibel enhed med et hak i den ene ende og en løkke i den anden. Hvis du vil bruge en tandtrådstræder, skal du placere 40 cm af den valgte tandtråd gennem løkken. Indsæt derefter den spidse ende af tandtråden under hovedtråden og træk igennem, så tandtråden er under hovedtråden. Når du har tandtråden på plads, skal du følge de samme principper for korrekt tandtrådsteknik, som du ville bruge med standard-tandtråd.
Vær blid
Dårlig tandtrådsteknik kan resultere i komplikationer, og det er vigtigt at være grundig, men blid, især når du bruger tandtråd med et elektrisk tandtrådsprodukt. Sørg for, at du forstår, hvordan man bruger det. Du kan altid bede din tandlæge om at vise dig det, hvis du er usikker.